Nyt øko magasin: Spisemærkerne spirrer i provinsen

Publiceret den 28. august 2017

Nye kunder og presseomtale er nogle af frugterne ved at være økologisk frontløber i provinsen. Det er meldingen fra tre spisesteder med guldmærke, magasinet 'Økologi i Store Gryder' har besøgt. I magasinet giver fagfolk fra hele landet gode råd om at lægge om til økologi.


Økologien blomstrer i provinsen

Økologi i store gryder nr. 2/2017 har sat fokus på spisesteder i provinsen, der er gået foran med Det Økologiske Spisemærke. Magasinet besøger et badehotel ved Jyllands vestkyst, et gågade-spisested i Gudhjem og en ung, hip foodbar i Aalborg. Fælles for dem er, at de har opnået et guldmærke som et af de allerførste private spisesteder i deres lokalområde.

 

Øko guld midt i en konventionel højborg

En af de fagfolk, I kan møde, er Casper Rosendahl. Han er kok og forpagter af Henne Mølle Å Badehotel. Han var egentlig lidt nervøs, da det sydvestjyske hotel kunne pryde indgangsparti, menukort og personalets forklæder med Det Økologiske Spisemærke i guld:

 

”Vi er i en konventionel højborg, hvad områdets landbrug angår, så jeg var allermest ræd for, at nogle af de lokale kunder nu ville hoppe fra. Men der var nu ingen grund til at være bekymret. Enkelte private selskaber har valgt os frem for andre, fordi økologien havde stor betyd­ning for dem. Vi har også fået flere lokale sogneråd og brugsforeninger som gæster, da vi fik guldmærket”.

 

Casper Rosendahl giver i magasinet masser af konkrete råd og brugbare tips til at gå i gang med en omlægning. Ligesom en stribe andre fagfolk, der har fået økologien under neglene.

 

Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening under projektet Økologi i store gryder. De i alt 15.000 fysiske udgaver når via fagmesser og grossister ud til ansatte i hele landet og alle typer af storkøkkener.


Find online versionen af magasinet i boksen til højre.

Læs mere

Læs magsinet 'Økologi i Store Gryder'

Klik her >

vaelg oeko fordi

  • Du beskytter natur og grundvand
  • Du får færre tilsætningsstoffer
  • Du støtter øget dyrevelfærd
  • Du sparer dig selv for sprøjtemidler

to-top