Hoteller, restauranter og cafeer køber økologi som aldrig før

Publiceret den 30. august 2017

Der er fart på salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice og den stejle stigning fortsatte i 2016 og endte på mere end 2 mia. kr. Det er 21 pct. højere end salget i 2015. Økologiske varer udgjorde 9,2 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2016.

 

Foodservicesektoren er dermed tæt på at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 9,6 pct. i 2016. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner og offentlige kantiner men også Horeca segmentet som tæller hoteller, restauranter og caféer.

 

Mere økologi på menuen

De private køkkener stod bag 58 pct. af de økologiske indkøb - svarende til ca. 1.171 mio. kr. Det er først og fremmest hoteller, restauranter og caféer som har fået mere økologi på menuen med en  andel på 26 pct. 

 

Provinsen lægger om til økologi

Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes i høj grad at flere spisesteder har fået økologi på menuen. Samtidigt er antallet af spisesteder med Det Økologisk Spisemærke steget med  24 pct. fra 1.503 i januar 2016 til 1.861 i januar 2017. Provinsens andel af spisemærkerne er steget fra 37 pct. til 42 pct. i samme periode. Region Hovedstaden som også dækker Bornholm, står dog stadig for over halvdelen af de økologiske spisemærker.

 

Stort potentiale for hotel- og restaurationsbranchen

Den gruppe af professionelle køkkener, der nu for alvor er begyndt at tage Det Økologiske Spisemærke til sig, er hoteller, restauranter og caféer. De står for den største vækst fra 2015 til 2016 på 41 procent.

 

Det voksende salg af økologi til professionelle køkkener går nemlig hånd i hånd med danskernes massive efterspørgsel på økologi. Det er en god forretning for hoteller, caféer og restauranter at arbejde med økologi, især hvis de markedsfører sig med Det Økologiske Spisemærke.

 

Fødevarestyrelsen har netop offentligtgjort en helt ny hjemmeside, specielt rettet mod restaurationsbranchen, hvor man bl.a. kan downloade nye materialer til markedsføring af Det Økologiske Spisemærke.

 

Find linket til den nye hjemmeside og og læs hele udgivelsen fra Danmarks Statestik i boksen til højre 

Læs mere

Læs hele udgivelsen

Klik her >


Se den nye hjemmeside

Klik her >

vaelg oeko fordi

  • Du beskytter natur og grundvand
  • Du får færre tilsætningsstoffer
  • Du støtter øget dyrevelfærd
  • Du sparer dig selv for sprøjtemidler

to-top