Tilbageblik på Foodexpo 2018 - sikke en fest!

Publiceret den 10. april 2018

Tak til alle jer der kiggede forbi Fødevarestyrelsens stand på Foodexpo 2018 i Herning.  Messen havde i alt ca. 27.000 besøgende fordelt over tre dage, så der var fart på over hele linjen - særligt på Fødevarestyrelsens smoothiecykler.

 

Det var en messe, hvor der blev cyklet masser af grøn energi (greenies) på Fødevarestyrelsens smoothiecykler, og endte med at uddele godt 1.000 smagsprøver.

 

Opskrift på greenie (½ blenderkande)

·         2 dl usødet mandelmælk

·         2 dl æblejuice

·         1 lime

·         1 banan

·         1 pose baby spinat á 75 g

 

Derudover havde Fødevarestyrelsen mange gode snakke om Det Økologiske Spisemærke samt besøg af Cateringlandsholdet, der uddelte smagsprøver på rugbrødspaneret torsk samt makrelsandwich – retter som alle var 90-100% økologiske.

 

På standen havde Fødevarestyrelsens også opsat en selfieboks, hvor de besøgende kunne forevige deres billede med forskellige frugt-, grønt- og spisemærke-rekvisitter. Se alle billederne fra selfieboksen via vores Instagram profil her

 

Øko-statuetter til hoteller, restauranter og caféer

Der var 4 forskellige spisemærkeoverrækkelser i løbet af de 3 dage og det er som altid en festlig begivenhed! Søndag eftermiddag afholdt Fødevarestyelsen selv spisemærkeoverrækkelse for hoteller, restauranter eller caféer som indenfor det seneste år var blevet godkendt til Det Økologiske Spisemærke.

 

Modtagerne var:

·         Crowne Plaza Copenhagen Towers, Morgenmads restaurant

·         Orango Coffee

·         Restaurant The Balcony

·         Kaffesmeden

·         Anchers café

·         Vegan Volume

·         Trinity Hotel og Konferencecenter

 

Økologisk branchefest med Årets Øko-pris

Mandag aften var der arrangeret økologisk brancheaften med Peter Falktoft som vært og bankoopråber – og senere var der dans, underholdning og band. Årets øko-pris gik til Mona Carøe for sit arbejde med at omlægge Regionshospitalet i Randers til spisemærke i guld – samt den måde som hun udbreder sin viden på til andre.  

 

Vi ses på Foodexpo 2020!

Læs mere

Se den festlige Foodexpo video fra øko-hallerne

Klik her >


Følg os på Instagram (Det Økologiske Spisemærke)

Klik her >

 

vaelg oeko fordi

  • Du beskytter natur og grundvand
  • Du får færre tilsætningsstoffer
  • Du støtter øget dyrevelfærd
  • Du sparer dig selv for sprøjtemidler

to-top