Jubilæums billede med dame der holder jordkloden på et fad, med teksten

Det Økologiske Spisemærke fejrer 10 års fødselsdag!

22.02.2019

Det er præcis 10 år siden, at Det Økologiske Spisemærke så dagens lys og for alvor satte fokus på økologien på spisesteder.  Efterspørgslen på økologi er siden steget markant ligesom danskernes kendskab til mærket er steget. Det synes vi i Fødevarestyrelsen skal fejres!

Vi har derfor sat ekstraordinært fokus på Det Økologiske Spisemærke i 2019, og har gjort os umage med at lave fejringsmaterialer til alle interesserede- både spisesteder og danskere.  Vi er bl.a. ved at udvikle nye plakater, postkort, webbannere og film ligesom vi har opdateret vores hjemmeside og vores app ´Økologiske spisesteder´. Det er materialer som kan bruges på spisesteder, institutionskøkkener og på de sociale medier.  Materialerne forventes tilgængelige i løbet af marts og vil kunne findes på vores hjemmeside.

Med 10 års fejringen af Det Økologiske Spisemærke vil vi vise hele Danmark, at vores fælles indsats med økologien og Det Økologiske Spisemærke er med til at gøre en forskel til verden! Det er vi stolte af.

Vi håber I vil være med til at synliggøre alt jeres gode arbejde og glæder os til et fejringsfyldt år med jer!

 

Hent materialer