Det Økologiske Spisemærke 90-100% økologi 60-90% økologi 30-60% økologi Økologisk Landsforening Miljø- og Fødevareministeriet - Fødevarestyrelsen

Ny app guider både danskere og turister til økologiske spisesteder

Publiceret den 28. marts 2018

​Fødevarestyrelsen og VisitDenmark har sammen udviklet appen "Økologiske Spisesteder" som findes på både dansk, engelsk og tysk. Appen skal gøre det let for danskere og turister at finde vej til caféer, restauranter og hoteller med Det Økologiske Spisemærke. Appen er gratis og findes på både dansk, engelsk og tysk. En undersøgelse fra VisitDanmark viser, at næsten halvdelen af de udenlandske turister nævner gode danske spisesteder som en af grundene til at de rejser til Danmark.

 

Markant fremgang i spisemærker

Interessen for Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke er vokset markant de senere år. Der er således flere end 2.400 spisesteder, der har mærket i enten guld, sølv eller bronze. Hoteller, restauranter og caféer står for cirka 10 procent af samtlige spisemærker. Her er der det seneste år registreret 60 procent flere økologiske spisemærker.

 

150 spisesteder er allerede med

Vi vil gerne sætte endnu mere strøm på markedsføringen af økologiske spisesteder, der kobler gastronomi med dyrevelfærd og hensyn til miljø og natur. Jeg er overbevist om, at både danskerne og vores gæster fra udlandet, vil sætte stor pris på den nye guide til økologiske måltider i Danmark”, siger innovations- og vækstdirektør i Fødevarestyrelsen,  Per K. Christiansen. Foreløbig kan man finde cirka 150 økologiske hoteller, restauranter og caféer på app’en – et antal Fødevarestyrelsen forventer stiger de kommende år. 

Læs mere om appen

Download via App Store

Download via Play Store

Læs flere nyheder