Du kan stadig få flotte materialer til Det Økologiske spisemærke

01.04.2020

Men de skal bestilles på en ny måde fremover.

Fødevarestyrelsen tænker nu også bæredygtighed ind over bestillingen af øko-materialer til spisestederne. Fremfor at sende én og samme ”standardpakke” til alle spisesteder, åbnes der nu op for, at hvert spisested selv bestiller sine ønskede marketingmaterialer.

Det er vigtigt, at vi alle værner om miljøet, og med bæredygtige løsninger, så kan vi være med til at ”gøre en forskel til verden”.

Fødevarestyrelsen ønsker at, den nye øko-materiale-serie skal gøre gavn og have relevans for hvert enkelt spisested. Derfor har Fødevarestyrelsen igangsat ny procedure for bestilling af trykte øko-materialer, der giver dig som spisested mulighed for selv at vælge.

Som spisested kan I nu håndplukke den type af materialer, størrelser og antal, som passer lige præcis til jeres køkken, restaurant, hotel eller café. Det betyder at trykte øko-materialer ikke længere er gratis. Efter den 1. april 2020 kan du bestille de trykte øko-materialer fra webshoppen hos Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning's webshop

 

Hvordan bestiller jeg trykte materialer?

Gå ind på ”Komitéen for Sundhedsoplysnings” webshop. Vælg mellem følgende materialer og bestil:

  • Plakater
    • ”Vi er med på mærkerne” - Guld, sølv eller bronze (A4)
    • "En forskel til verden" - 10 års jubilæumsplakat (50x70 eller 100x70)
    • Budskabsplakat - De 4 budskaber (50x70)
  • Postkort med 4 budskaber
  • Pins – bronze, sølv, guld – til tjener eller kokke
  • Klistermærker bronze, sølv, guld (A6) – til at sætte i indgangspartiet
  • Pixibog som forklare ”Hvad det økologiske spisemærke er og hvordan du får det” på engelsk, dansk, tysk og fransk

JubilæumsplakatBudskabsplakat

Øko-materialerne sendes til jer direkte fra Komiteen for Sundhedsoplysning.
Bestillings- og forsendelsestid er ca. 1 uge.

 

Alternativt – print selv og brug online materialer

I kan som alternativ altid benytte jer af gratis download af materialerne:

  • Printe øko-materialerne selv, eller bruge vores online SoMe-materialer – se her
  • Designe egne materialer og printe dem – se her

Vi er altid klar til at hjælpe dig. Skriv blot en mail på okologisk-spisemaerke@fvst.dk

 

De bedste hilsner fra

Fødevarestyrelsens Øko-team