Opjustering af tal: Der bliver købt meget mere økologi end først antaget

01.03.2018

Danmarks Statistik retter nu fejlindberetninger for detailomsætningen af økologiske fødevarer i år 2015 og 2016. DST har desværre konstateret fejl i virksomhedsindberetninger til både 2015 og 2016 opgørelserne og det viser sig, at der er blevet langet mere økologi over disken end først antaget.

De nye tal viser, at der i 2016 blev solgt økologiske varer til en samlet værdi af 8,7 mia. kr. svarende til 10,5 procent af den samlede omsætning. De nye tal udbygger og cementerer Danmarks førsteplads som det land i verden med det procentvis højeste indkøb af økologiske fødevarer i detailhandlen.

I perioden (2015-2016) registrerede Fødevarestyrelsen en stigning i antallet De Økologiske Spisemærker på over 90%, hvilket er med til at give de danske forbrugere endnu flere muligheder for også vælge økologisk når de spiser ude eller spiser frokost i arbejdskantinen. I dag er der ca. 2.400 Økologiske Spisemærker fordelt ud over hele Danmark.

 

Se de nye tal her

Læs flere nyheder